Om dasfoto


Hvorfor navnet dasfoto...

Da vores virksomheden skulle have et navn, var det vigtig for os, at navnet skulle skille sig ud, være kort og let at huske. Ydermere skulle navnet fortælle og synliggøre vores værdigrundlag, som basalt set er slutproduktet - det færdige billede.

For at skabe et super flot billede til kunden, er der mange elementer som spiller ind. Først og fremmest er det selve kompositionen, altså opbygningen af billedet, med posering, lokation, baggrund og belysning. Så kommer den digitale proces, lige fra optagelse til print. Under den digitale proces er det vigtigt, at man har 100% styr på farveforløbet. Alt ligefra kamera, monitor og printer, skal være kalibreret op imod hinanden og der skal kalibreres for farvebalancen hver gang lysforholdene ændre sig under optagelsen. Først herefter kan man begynde at billedbehandle...

At billedbehandle, kan være alt lige fra beskæring og rotering af billedet, til desideret retouchering. Man kan med andre ord sige, at det er en kunstart at lave et godt billede, eller på engelsk "Art Of Making Photo".

Så for os er det færdige billede som kunden får med hjem det vigtigste. Altså "Billedet" eller "Fotografiet". På engelsk ville man sige "The Photo..!" og på tysk "Das Foto"

Og hvorfor så tysk..?  Det lyder bare ein bisschen mehr cool..!

dasfoto
     ART OF MAKING PHOTO

Til dem der er teknisk interesseret...

Vi fotografere primært med Canon 5D mk II som er et fullframe kamera på 21 Mpixel og vores back-up kamera, som vi altid har med, er et Canon 60D på 18 Mpixel. Vi benytter udelukkende Canon objektiver og Canon original flash med Pocket Wizard.

I vores studie har vi Elinchrom flash anlæg, diverse baggrunde og rekvisitter. Studie flash'ene benytter vi også ved on-location optagelser, som kræver meget lys. Hvis vi er udendørs med vores studie udstyr, har vi transportabelt batterianlæg til flere hundrede skud. Desuden har vi transportable baggrunde som kan sættes op i private hjem m.v.

Alle billeder bearbejdes på Mac computer med kalibreret Eizo monitor. Vi benytter primært Lightroom og Photoshop CS5 fra Adobe som billedbehandlings software. Billederne optages altid i RAW format og efterfølgende konverteres i Adobe RAW converter, inden det importeres i Lightroom.

Datasikkerhed og backup prioiteres meget højt hos os. Når vi tømmer et memory kort fra et kamera, kopieres alle billeder parallelt ind på en bærbar Mac og tilhørende ekstern harddisk. Når vi har verificeret at alle billeder er på både den bærbare computer og den eksterne harddisk, sletter vi memory kortet og det er klar til nye optagelser. Når vi kommer hjem bliver alle billeder kopieret over på en lokal server der kører RAID 5 og har ekstern backup. Først herefter slettes billederne på den eksterne harddisk og på den bærbare computer. Alle billeder ligger nu på vores server og hos vores backup leverandør på ubestemt tid. Du kan derfor som kunde, altid få dine billeder igen hvis du mister dem.

Vi har også en Canon IPF-5100 foto plotter i A2 format (42cm bred fotopapir på 30m ruller). Den er selvfølgelig også kalibreret med resten af vores udstyr og der benyttes udelukkende medier med originale farve profiler (ICC profiler).

Generelt arbejder vi i Adobe 1998 farverum, bortset fra billeder til kunder, de får tilknyttet sRGB farverummet, med mindre andet aftales.